Strikket tæppe

image_pdfimage_print

Men med samtidig brug af en hæklenål – forvirret?

Det er der ingen grund til.

 

Jeg har i dag set at Hendes Verden (uge 6) har opskrifter til strikkede tæpper, og det ene af dem har jeg faktisk prøvet kræfter med allerede i efteråret 2015.

 

Jeg manglede noget til min mor til julegave og da jeg ikke kunne komme på hvad jeg skulle købe til hende, begyndte jeg at tjekke hvad der var af inspiration på internettet.

 

Og vupti kom jeg forbi det tæppe som Hendes Verden nu også har fået øje på 🙂

 IMG_0244 [66480]

Tæppet er fra Filcolana og består af trekanter, 2 af hver farve, som sættes sammen til en rombe og så sammen til en stjerne i midten som man så stikker og hækler ud fra.

Jep jeg ved det lyder kompliceret, men det er det altså ikke når først lige man kommer i gang.

Det minder lidt om dominostrik, men selvom man ikke kan den strikketeknik (lige som jeg ikke kunne før dette tæppe) så finder man lynhurtigt ud af det, for opskriften er rigtig god til at forklare hvordan man skal gøre.

 

Så hvis du har lyst til et tæppe, som bare gør dig super glad i låget og som bringer forårshumøret frem, ja så er det her helt klart et værdigt projekt.

 

Del:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *