Kontakt

image_pdfimage_print

Portræt Marianne U. M. Larsen

Jeg er en frisk pige, der siden jeg var barn, altid har været fascineret af den kreative verden og alt det den rummer.

Min mormor var i min barndom den store inspirations kilde. Hun lærte mig f.eks. at bruge et kniplebræt til at lave blonder på. Vi har også lavet silkemaling og kort sammen og jeg har set på når hun har syet eller strikket.

Siden er min interesse for kreative påhit kun vokset og i dag, synes jeg noget af det mest spændende er at surfe rundt på nettet efter nye kreative ideer, som enten skal prøves som de er, eller som man kan arbejde videre på.

Min mor er også en passioneret strikker og det er faktisk hende der har lært mig at strikke. Hun lærte mig ikke at tabe masker eller få for mange samlet op – oh ja – kan stadig huske det første projekt nogensinde.
Det famøse halstørklæde som:

 Punkt 1: aldrig blev færdigt 🙂

Punkt 2:. lignede noget der havde været igennem en krympe og udvidelsesmaskine samtidigt

Punkt 3: så var det så stramt stikket at jeg knap kunne vride der fra den ene pind over på den anden 🙂

Strikke teknikken er heldigvis blevet kraftigt forbedret igennem årerne og i dag kan jeg endda finde ud af at strikke med flere farver samtidigt – ikke helt perfekt, men det fungere for mig 🙂

Hækling er først kommet til inden for de seneste år, men det er til gengæld også det jeg bruger mest tid på for jeg synes det går hurtigt i forhold til at strikke og der er nogle andre muligheder i at hækle.

Men følg med her på bloggen, så vil jeg vise hvad jeg finder på af kreative projekter, samt hvor der er inspiration at hente på internettet.

Har du spørgsmål eller kommentarer, så send dem til mig her 🙂

Så svarer jeg tilbage så hurtigt jeg kan.

Ha’ en rigtig dejlig dag 🙂