Silhuet rudolf

image_pdfimage_print

Så har jeg givet mig i kast med at designe min egen hæklede klud.

Jeg er normalt ikke så meget for dyre hoved trofæer, men har set nogle silhuet tegninger af rensdyr med gevir, som faktisk var rigtig flotte.

Derfor lod jeg mig inspirere og gik i gang med ternet papir og en tusch, hvilket hurtigt blev skiftet ud med en digital mønster app.

Jeg har brugt hæklenål 2,5 mm. og “cool grey” og “baby blue” bomuldsgarn fra Karen Klarbæk.

Kluden er hæklet af fastmasker og jeg har valgt at hækle omkring den grå tråd så den blev ført med igennem den lyseblå del af mønsteret og dermed er klar når jeg igen skal hækle bundfarven. Dermed undgår jeg at få så mange ender der skal hæftes bagefter.

Ulempen er at den grå dermed kommer til at kunne ses en anelse i det lyseblå mønster, men jeg synes faktisk ikke det er så slemt 🙂

Her er mønsteret…
(69 fastmasker bredt og 69 rækker højt)

mønster rensdyr

…men du kan lave det i lige den størrelse du har lyst til.

Her er jeg nået et par rækker ind i mønsterdelen…

IMG_0373 [50106]

Og her er hele rensdyret endeligt færdigt (har måtte pille op af og til, fordi jeg ikke fulgte mønsteret nok ;-))

IMG_0453 [50094]

Nu skal der bare lige hækles en del omgange med den grå farve så er kluden færdig.

Jeg er ret godt tilfreds 🙂

Del:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *