Hækle aften

image_pdfimage_print

Torsdag d. 10.03.2016 var der hækleaften i strikkeklubben ved AOF Middelfart.

Jeg havde fået fornøjelsen af at vise alle de ting frem jeg har hæklet, lave en lille opstartsfolder til nybegyndere i hækleverdenen samt dele opskrifter på et par hæklede karklude og min lille hjemmedesignede æggehue 🙂

Jeg var rigtig spændt for jeg har aldrig prøvet sådan noget før, men jeg har mange gange tidligere leget med tanken om at give noget af min kreative viden videre til andre.

Nå men jeg stillede op med et udvalg af de ting det er blevet til i den seneste tid. Og hvor er det fedt at se at andre også kan lide dem.

Og ja, jeg har altså ikke designet det selv, men jeg har delt ideer til hvor man kan finde opskrifterne til de lækre ting, og forsøgt at lave en lille vejledning i hvordan man laver de mest basic hæklemasker, så der er mulighed for at gå i gang 🙂

 

En anden skøn oplevelse, var at hjælpe nybegyndere i hækleverdenen, med at komme i gang med deres projekter.

Særligt en som skulle til at lære at hækle og gerne ville lave vinkelsjalet, gav mig lov til at lære fra mig. Og det øjeblik hvor jeg sidder der ved siden af og vi er kommet i gang og har taget de første rækker og pludselig kan jeg se hvordan hæklerytmen, pludselig indfinder sig, det er det absolut fedeste øjeblik.

Så tak til dig for at du lod mig hjælpe dig i gang – med den teknik du der fandt, er jeg 100% sikker på du nok skal få hæklet det superflotte sjal 🙂

Og tak til jer der var mødt op og havde lyst at se mine hæklede ting, og tak fordi I gav mig lov til at dele ud af min passion.

Ha’ en rigtig pragtfuld fredag og weekend 🙂

PS. Hvis solen kommer frem, skal der nok komme et ordentligt billede af det nye hæklede tæppe efter opskrift fra lutter idyl 🙂

Del:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *