Hæklet grums

image_pdfimage_print

Der har været lidt stille her på bloggen det sidste stykke tid.

Når der kommer sygdom i familien, i dette tilfælde endnu en omgang kræft i nær familie, så er der altid nogle ting som skal ordnes og som uvilkårligt kommer til at fylde i hverdagen.

Men nu ser det ud til at der er ved at være styr på forløb og behandling, så der igen kan blive tid til at være kreativ – for ja – lysten til at være kreativ for mit vedkommende, har lige haft en lille pause, mens det hele lige stod på.

Jeg har for noget tid siden vist et par af de hæklede karklude som jeg har lavet, men har lyst til at dele opskrifterne med jer – de er dejligt enkle, og så er de pragtfulde i brug 🙂

Grums mønster:

Slå 45 lm (løst) op med hæklenål nr. 3

1:   1 stgm i 2. lm fra nålen, 1 fm, (1 stgm, 1 fm) gentag rækken ud. vend med 1 lm.

2:   (1 stgm, 1 fm) gentag rækken ud. vend med 1 lm

3-47:   fortsæt efter beskrivelsen i række 2.

             Pointen i grums mønsteret er at du hækler stgm over fm og fm over stgm.
Det er det der giver det sjove udtryk.

Du vælger selv om du vil lave hele kluden i samme farve eller måske skifte til en anden farve – variationen er uendelig, og det ligger dig frit for at gøre det du synes er pænest 🙂

Del:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *